Food+Design på Center for Food Science, Design & Experience på Aalborg Universitet var for nylig ikke blot deltager på Salone del Gusto, Slowfood-organisationens kolossale messe for verdens bedste lokalt producerede fødevarer, afholdt i Torino. Det lille center på Aalborg Universitet havde æren at PhD studerende Tenna Doktor Olsen var delegeret ved Terra Madre-konferencen. Terra Madre afholdes som en separat del af Salone del Gusto og indeholder præsentationer af lokale madinitiativer fra hele verden og kom desuden omkring aspekter som bæredygtighed, fødevarepolitik, lovgivning og madsociologi. Food+Design var det eneste universitet med et præsentation af et projekt på Terra Madre. Food+Design præsenterede “Bæredygtig Emballage og Markedsføring for Kvalitetsprodukter” med udgangspunkt i en sommerskole, som blev afholdt i august på Food+Design ved Center for Food Science, Design & Experience. Her blev der udviklet nye former og designs til pasta baseret på nordjyske melprodukter og ikke mindst skabt banebrydende emballageløsninger til nordjyske take away-retter. Processen og resultaterne af sommerskolen blev præsenteret af et panel som bestod af Anna Marie Fisker, Professor, Hafdís Sunna Hermannsdóttir, Videnskabelig Assistent, Niels Clausen-Stuck, Designer og Stina Holm Jensen, Arkitektur studerende og deltager i Sommerskolen.
Det begejstrede publikum fik indsigt i det tværfaglige samarbejde mellem nordjysk erhvervsliv, unikke kokke, designere, arkitekter og ingeniører. Det tværfaglige samarbejde var med til at give projektet realistiske rammer, samt dynamik som førte til innovative resultater. Succesfuld præsentation
|
![]() Virkelig mange besøgende
Nordjylland var med |
Billeder Fra Salone Del Gusto 2010
På Salone del Gusto deltog Center for Food Science, Design & Experience i flere events som specialister fra hele verden stod i spidsen for – det var dinner-dates på udsøgte restauranter hvor gæste kokke gengav forskellige regioners specifikke råvarer og smagssammensætninger, det var smagsworkshops hvor der var muligt at smage mange forskellige produkter med vejledning fra producenterne selv, samt Teatro del Gusto – madteater sessions hvor der var muligt at følge med i madlavningsprocessen hos berømte chefs, og smage og diskutere resultaterne. De forskellige events gav indblik i fødevarer og madkulturer fra hele verden og gav stor inspiration til nye opgaver og muligheder hos Food+Design.
- Smagsworkshop – Lavazza kaffespecialisterne forbereder smagsprøver
- Mad-teater – Massimo Bottura og hans team forbereder middag. Massimo er ejer af den italienske restaurant Osteria Francescana, der er den 6. bedste restaurant i verden 2010
- Torben Tvedebrink, Anna Marie Fisker og Hardy Jensen deltager i smagsworkshop omkring oste
- Smagsworkshop – Panel af franske specialister indenfor oste og rødvin
- Deltagere i mad-teater
- Retter fra Baskerlandet lavet af Eneko Atxa, ejer af restaurant Azurmendi i Bilbao, Michelin stjerne restaurant fra 2007
- Retter fra Baskerlandet lavet af Eneko Atxa, ejer af restaurant Azurmendi i Bilbao, Michelin stjerne restaurant fra 2007
- Retter fra Baskerlandet lavet af Eneko Atxa, ejer af restaurant Azurmendi i Bilbao, Michelin stjerne restaurant fra 2007