Food+Design & DLG-Food


Food+Design & DLG-Food i Match. Food+Designs forsknings- og projektfelt vækker større og større opsigt. I forbindelse med Forskningens Døgn og den efterhånden meget populære ordning Bestil en Forsker, blev Food+Designs fødevareinnovationsprojekt booket af DLG-Food i Odense. Her var 25 salgs- og udviklingschefer samt nøglemedarbejdere i den mangearmede koncern samlet til seminar, teambuilding og workshop. DLG-Food spænder over fødevarer som korn, gryn og mel over syltede grøntsager fra Samsø til rapsolie. Man havde fundet inspiration i Food+Designs oplæg til fødevareinnovation via designmetoder. Food+Design havde tre mand af sted, studerende Lars Vigh, studerende Morten Ydefelt og videnskabelig assistent René Langdahl Jørgensen. Oplægget tog udgangspunkt Food+Designs summer school, som blev afholdt august 2010, hvor der blev udviklet nye pastaformer og take away-koncepter til fiskeretter. Oplægget var tilpasset DLGs behov og der var efterfølgende stor spørgelyst til Food+Designs udviklingsmetoder. Det var især den tværfaglige metode, som vagte interesse – erhverv, kokke, designere og ingeniører, som udvikler på samme opgave – en sprængfarlig og overraskende givtig metode, som dog kræver stram styring. DLG-Foods tilhører var også interesseret i manglerne ved den specifikke opgave og var specielt fokuseret på hygiejneaspektet, som Food+Design i forvejen havde fravalgt under summer schoolen. Efterfølgende ytrede DLG-Food ønske om muligvis at bruge Food+Design som facilitator for en udviklingsdag eller workshop. Links:

DLG

Brev fra videnskabministeren

Det er ikke muligt at kommentere dette indlæg.