Fisk er også en fantastisk SPISE

Fisk er også en fantastisk SPISE

Ifølge Anna Marie Fisker gør det ikke noget at alt handler om fisk i øjeblikket for Danmark er et paradoks – på den ene side fiskerination med kolossal eksport og kulturhistorisk tyngde og på den anden side en flok af kødspisere – danskerne har fået et sært unaturligt forhold til fisk og skaldyr, selvom råvaren er betydeligt ældre i landets spisekultur end kødet.

Anna Marie Fisker slår samtidig til lyd for fiskens potentiale som sund spise og ikke mindst modelerbare form og konsistens. Den egner sig både til det innovativt højgastronomiske og til simpelt tilberedt street food og take away. Det er meget et spørgsmål om fisks tilgængelighed – fisk skal gøres fint, folkeligt, street, ungt, nemt og oplevelsesrig på samme tid!

Det danske paradoks kan også ses i det forhold at fisk og skaldyr spises på storbyernes restauranter, mens kystbyerne ikke har fisk tilgængeligt.

Food+Designs arbejdsområde handler blandt andet om innovativ mad og oplevelse og her pointerer Anna Marie Fisker at fisk skal have langt større vægt i dansk turistmarkedsføring – turisten skal mødes af fisk og skaldyr, frem for svin og kyllinger – fordi fisk og skaldyr binder an til noget naturgivent og ikke-efterligneligt og dermed langt mere holdbart end standardiseret kødproduktion.

Radioindslag

 

Det er ikke muligt at kommentere dette indlæg.