Studerende udvikler nordjysk take-away fiskeret
Nordjyske fisk er landets bedste og nu skal nogle af dem indgå i et helt nyudviklet take-away-koncept. En gruppe internationale og danske design- og ingeniørstuderende samles i uge 33 for tværfagligt at arbejde med udviklingen af den smarteste emballage til produktet, og sideløbende skal der formgives tilhørende pasta baseret på gamle nordiske kornsorter.
-
Mens de studerende alligevel holder sommerferie afholder Food + Design, Center for Food Science, Design & Experience på Aalborg Universitet sidst i august en banebrydende sommeraktivitet om pastadesign, fiskeretter og take-away- emballage som én samlet sommerskole. De studerende kommer først og fremmest fra Aalborg Universitets egne rækker samt fra pastalandet over alle, Italien. I Italien er der tradition for at involvere designere i processen med at formgive pasta, men det er meget nyt herhjemme, at designere kaster sig så målrettet over processen med at skabe et ”to go”-måltid i sin helhed. Undervejs på sommerskolen bliver de studerende opdateret på de nyeste designmetoder og skal blandt andet arbejde inden for rammerne af de begrænsninger, som de involverede emballagevirksomheders værktøjer udstikker. En slags dogmeregler bliver det dermed.
- Fisk er en af Nordjyllands stærkeste råvarer, men dens potentialer bliver slet ikke udnyttet, og vi nordjyder spiser alt for lidt fisk. Vi må erkende at den fremtidige spisesituation i højere og højere grad bliver take away-baseret. Derfor må vi målrettet gå efter at integrere høj spisekvalitet på fisk i take away- koncepter. Det ser jeg som en af vejene frem for den stolte nordjyske fiskeritradition, udtaler Anna Marie Fisker, der er leder af både sommerskolen og Food + Design på Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi.
Læs hele artiklen på her:

http://www.aau.dk/Nyheder/Vis+nyhed//studerende-udvikler-nordjysk-take-away-fiskeret.cid18883

Download artiklen her:

‘Studerende udvikler nordjysk take-away fiskeret’ som pdf

Det er ikke muligt at kommentere dette indlæg.